OPC (forkortelse for oligomere proanthocyanidiner), også kendt som vitamin P, er en stofgruppe inden for flavonoler, der består af polymerer af catechiner og epicatechiner. Proanthocyanidiner findes i mange frugter og planter, blandt andet i kerner og skind fra vindruer, bær og citrusfrugter samt i træers beskyttende barklag.
De forskellige proanthocyanidiner grupperes efter antal enheder, f.eks. som monomerer (en enhed) og dimerer (to enheder). Definitionen af OPC er lidt upræcis – afhængigt af fortolkning dækker det enten di- til tetramere, di- til pentamere, di- til hexamere eller alle proanthocyanidiner undtagen monomerer.
Længe ansås kun dimerer og trimerer – oligomere proanthocyanidiner med to og tre enheder – som bioaktive. Dette betvivles dog i stigende grad, og man anerkender nu en kompleks interaktion mellem alle bestanddele, inklusive de polymere proanthocyanidiner som hexamere og heptamere, i druekerneekstrakt. Indeholder markante mængder OPC-forbindelser, især i pinjebark og vindruekerner, hvor de enkelte proanthocyanidiner adskiller sig i form og virkning. Især den store mængde af det vigtige proanthocyanidin B3-3'-O-gallat i vindruekerneekstrakt skal fremhæves.
