Vitamin D
Vitamin D3 findes i naturen næsten udelukkende i animalske kilder, især fisk, mejeriprodukter, æg og kød. Alger og planter som blandt andet lav indeholder også vitamin D, ligesom visse svampe, men her er det det mindre aktive vitamin D2.
Vitamin D har en helt særlig placering blandt vitaminer. For det første er det et af de få vitaminer, vi sjældent får nok af via kosten, men i stedet producerer i huden ved hjælp af solens stråler. For det andet er vitamin D ikke et vitamin i traditionel forstand, men snarere et hormonforstadie.
I modsætning til mange andre vitaminer omdannes det i kroppen til et vigtigt hormon, der regulerer cellernes funktion samt adskillige kropslige processer. Næsten alle kroppens celler har særlige receptorer for vitamin D-hormonet og er afhængige af tilstrækkeligt vitamin D.
Vitamin D og vitamin K2 fungerer som kofaktorer i reguleringen af calciumstofskiftet. Sammen styrer de to vitaminer de celler i knoglerne, der opbygger og nedbryder knoglevævet, samt vigtige transportmolekyler, som sikrer korrekt udnyttelse af calcium. Sunday Natural vitamin D3 og K2 MK-7 kombinerer disse næringsstoffer i et forhold, der sikrer et optimalt samspil.
Vitamin D forskes stadig intensivt i. Næsten hvert år opdages nye virkningsmekanismer for dette fascinerende vitamin. Indtil videre har EU (EFSA) anerkendt følgende påstande om vitamin D:
Vitamin D bidrager til
- en normal optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor,
- et normalt calciumniveau i blodet,
- vedligeholdelse af knoglerne,
- bevarelse af en normal muskelfunktion,
- bevarelse af sunde tænder,
- immunsystemets normale funktion.
- Vitamin D har en funktion ved celledeling.
Vitamin K bidrager til
- normal blodstørkning
- vedligeholdelse af normale knogler
Vitamin K2 findes i forskellige former med varierende effekt. Vitamin K2 MK-7 betragtes i dag som den klart mest effektive form for K2. Selv blandt forskellige vitamin K2 MK-7 aktive stoffer er der store forskelle, fordi vitaminmolekylet forekommer i forskellige kemiske strukturer – de såkaldte cis- og trans-isomerer af vitamin K2. Man antager, at kun trans-formen kan udnyttes af kroppen.
