Urteblanding med mælkebøtteurt, kommen, pebermynte, hindbærblade, Sunrouge grøn te, diktamos, mælkebøtterod, røllike, marietidselurt, malurt, ensianrod, artiskokurt.
Mælkebøtte
Mælkebøtte (Taraxacum officinale) har været kendt inden for botanik siden oldtiden. Værdifulde ingredienser findes i næsten alle plantedele, men de forekommer i den højeste koncentration i rødderne.
Spidskommen
Spidskommen (Carum carvi) tilhører skærmplantefamilien (Apiaceae) og stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet, dvs. Sydeuropa, Mellemøsten og Nordafrika. Der findes også vilde bestande af planten i Tyskland. Især plantens frugter anvendes i mange internationale køkkener. I den traditionelle europæiske urtemedicin tilberedes spidskommenfrugter ofte som te.
Pebermynte
Pebermynte (Mentha piperita) er blevet brugt i århundreder i mange kulturer som røgelse til ritualer eller drukket som te. I oldtiden bar studerende en flettet myntekrans til vigtige eksamener for at få en klar, let sød duft. Traditionelt drikkes pebermynte som te eller inhaleres i form af dampbade.
Hindbærblade
Hindbærbusken (Rubus idaeus) er især kendt for sine velsmagende frugter, hindbærrene. Ud over frugterne anvendes bladene også i traditionel plantemedicin til fremstilling af te. Arkæologiske fund viser, at både frugterne og plantens blade blev brugt allerede i stenalderen. I middelalderen blev den også dyrket af urtekyndige præster og munke i deres klosterhaver.
Sunrouge grøn te
Sunrouge er en særlig grøn te-hybrid af C. taliensis og C. sinensis. Sunrouge Green anvender en høj andel af længere modnede blade fra senere høst, som har en helt særlig sammensætning af plantestoffer.
Diktamos / Diptam-Oregano
Kretansk merian (Origanum dictamnus) er en plante, der stammer fra Kreta. Den tilhører læbeblomstfamilien og vokser vildt, især på kalkstensvægge og klipper i den græske bjergregion "Dicti", hvorfra den også har sit navn. Allerede i antikken var kretansk merian meget eftertragtet og blev betragtet som en sand vidunderurt blandt græske plantekendere. I dag bruges den både som krydderi og som te.
Røllike
Røllike findes i hele Europa og Nordasien og er en plante med en lang tradition inden for urtemedicin. Ifølge græsk mytologi skulle soldaten Achilles også have brugt røllike, denne legende skylder røllike sit latinske navn Achillea millefolium.
Marietidselurt
Marietidsel, også kendt som sølv-, mælkebøtte- eller kvindetidsel eller populært kaldet "leverurt", tilhører kurvblomstfamilien og har fået sit navn fra de hvide pletter på bladene.
Malurt
Malurt med det botaniske navn (Artemisia absinthium) er en urteagtig plante, der tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae). I oldtiden blev den brugt til at afværge dæmoner og lagt i små børns senge for at beskytte dem mod nisser og naturånder. Selv den berømte urtepræst Kneipp kendte til dens kraft. I dag danner malurt grundlaget for produktionen af forskellige spiritus som vermouth eller absint.
Gencian
Når man tænker på gentian (bot. Gentianceae), tænker de fleste især på den blåblomstrede gentian. Til indvortes brug anvendes dog roden af den gule gentian. Gentian betragtes som en af de mest bitre hjemmehørende planter på grund af de mange bitre stoffer, der findes i dens rødder. Dens bitterhedsværdi er mindst 10.000, hvilket er ekstremt bittert.
Artiskok
Artiskokker (bot. Cynara) er ikke kun nærende – de indeholder også mange plantestoffer. Artiskokken blev først beskrevet for omkring 1000 år siden i persiske optegnelser af urtelæger og har i omkring 100 år også været anerkendt som et vigtigt middel i vestlig urtemedicin.